Taghætte inspiration
Lindabs taghætter kan integreres i bygningens arkitektoniske udformning og giver mulighed for en flot afslutning på luftindtag/-afkast i tagkonstruktionen. Med udgangspunkt i arkitektens idéer lader vi produkterne blive ét med bygningen, eller skille sig ud og blive en dekoration i sig selv. Vores taghætter har høj standard i design og funktionalitet.
Cirkulære og rektangulære taghætter
Det store sortiment af cirkulære og rektangulære taghætter til indtag og afkast giver masser af muligheder for at blive integreret i alle former for byggeri. Vores hætter fremstilles i galvaniseret plade, men kan på bestilling også leveres i andre materialer såsom rustfrit stål, aluminium og pulverlakeret plade i forskellige farver.
Specielle taghætter
Har du brug for specielle arkitektoniske taghætter kan vi designe det til netop dit byggeri. Med udgangspunkt i arkitektens idéer lader vi produkterne blive ét med bygningen. Vil du skille dig ud med en æstetisk flot løsning er DesignLine taghætter fra svenske EKOVENT det helt rigtige valg.
Taggennemføringer i mange varianter
Lindabs taggennemføringer giver en harmonisk overgang mellem taggennemføring og hætte. De er dansk producerede på Lindabs egen fabrik i Haderslev og findes både i cirkulær og rektangulær.
Vores udvalg af taggennemføringer med god lyddæmpning, membrangennemføringer, regnkraver m.m. kompletterer programmet godt.
Kontakt os
Vil du vide mere om vores taghætter og gennemføringer, så kontakt en af vores eksperter. Vi er klar til at hjælpe dig videre med at finde den optimale løsning.