Certificerede produkter og løsninger
Formålet med at have certificerede produkter og løsninger er, at kunder hos Lindab kan stole på vores kvalitet og at vi som virksomhed arbejder med standarder, til gavn for miljøet, byggeriet, vores kunder og ansatte i Lindab.
Hos Lindab har vi i dag en lang række certifikater på produkter, processer og løsninger og vi arbejder både på at forbedre de eksisterende og opnå nye certificeringer.
For a better climate
Vi forsøger at arbejde med bæredygtighed på mange områder. Alt fra de indkøb vi foretager, til de leverancer og den service vi tilbyder vores kunder.
Se en kort film om Lindabs plan for et bedre klima.
Energioptimeret og sundt indeklima
Adskillige undersøgelser har dokumenteret betydningen af et godt indeklima for vores fysiske og psykiske velvære. Det gælder uanset om vi arbejder på kontor, på fabrik, går i skole eller på anden vis modtager undervisning, er på hospitalet eller noget helt fjerde. Lindabs ventilationsløsninger er optimerede til at give et sundt indeklima til gavn for menneskers velvære.
Byggematerialer der er modstandsdygtige
Hos Lindab arbejder vi dagligt på at skabe innovation gennem vores produkter – vores tagrender og facade- og tagpaneler er ingen undtagelse. Produkterne har til formål at beskytte bygninger mod tidens tand, der med klimaforandringerne bider hårdere og hårdere. Derfor videreudvikler vi konstant vores profilprodukter, så de løbende bliver mere robuste og modstandsdygtige.
Porte med produktspecifik EPD
Garageporte skal passe til byggeriets arkitektur og give beskyttelse mod vind, vejr og ubudne gæster. Derfor kan du hos Lindab vælge mellem mange flotte farver, flere overfladetyper og en masse tilbehør. Porte fra Lindab er din garanti for en sikker og langtidsholdbar løsning.
- Produktspecifik EPD
- Unikt kernemateriale af ekstruderet polystyren
- Høj isoleringsevne
FN´s verdensmål
FN’s verdensmål består af 17 konkrete mål og 169 delmål, der frem mod 2030 angiver retningen for en mere bæredygtig udvikling til glæde for både mennesker og planeten.
Derfor anvender vi FN’s verdensmål som grundlag for en lang række af vores beslutninger. Vi har valgt at fokusere på Verdensmål 3 (Sundhed og trivsel), 4 (Kvalitetsuddannelse), 7 (Bæredygtig energi), 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst), 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), 13 (Klimaindsats) og 17 (Partnerskaber for handling).
Vil du vide mere...
Har du brug for hjælp til dit næste DGNB byggeprojekt, EPD eller LCA filer, så kontakt os gerne. Vi er klar til at hjælpe dig videre med at finde den optimale løsning.