Lindab garage- og industriporte
Hos Lindab får du innovation i blå kasser – også når det gælder vores porte. Vi fokuserer på at udvikle energirigtige produkter med nye og smarte løsninger, der finder vej til byggepladserne – til gavn for miljø, økonomi og brugernes sociale velvære.
Vores ambition er at være byggeriets foretrukne leverandør. Det kræver, at vi imødekommer behovet hos vores kunder, samarbejdspartnere og slutbrugere om god service og langtidsholdbare produkter til fair priser. Af samme årsag er vores udviklingsafdeling bemandet med de mest innovative hjerner, der udvikler og producerer dokumenterede produkter.
Porte fra Lindab har en lang række positive egenskaber. De er designet med genanvendelige materialer, der dokumenteres med en miljøvaredeklaration (EPD). Udover de mere tekniske, åbner vores porte for en verden af designmuligheder, hvor kun fantasien sætter grænsen og æstetiske krav kan imødekommes.
Porte fra Lindab er din garanti for en holdbar løsning, der understøtter byggeriets funktionsmæssige og designmæssige krav.
Dokumenterede porte via EPD og DGNB
Det anslås, at byggeriet står for henimod 30% af vores samlede CO2-udledning, selve byggematerialerne står for ca. 10-15% af udledningen. Derfor er byggeriet, og ikke mindst de materialer vi anvender i bygge- og anlægsbranchen, et oplagt sted at gribe fat for at indfri Danmarks målsætning om at nedsætte vores CO2-udledning med 70% inden 2030.
I 2023 bliver livscyklusvurderinger med LCA-beregninger en obligatorisk del af bygningsreglementet for al nybyggeri. Byggematerialer er sammen med bygningsdrift to vigtige parametre, der danner grundlag for LCA-begninger. Siden 2017 har alle vores porte fået en produktspecifik EPD (miljøvaredeklaration), hvilket dokumenterer deres miljøpåvirkning. Hermed kan du se, om porte fra Lindab bidrager til, at dit byggeri ligger over eller under den kommende statslige CO2 grænseværdi.
Portens EPD kan også anvendes i en DGNB-certificering af et byggeri, der viser hvor bæredygtigt et byggeri er. Porten bidrager til flere kvaliteter i DGNB-certificeringsordningen.
EPD og LCAbyg import filer (Life Cycle Assessment)
Værktøjet LCAbyg er det officielle værktøj til at beregne et byggeris samlede miljøbelastning ved opførelse, drift og end-of-use - f.eks. i forbindelse med myndighedsdokumentation og DGNB-certificering.
Vi tilbyder LCAbyg import filer baseret på produkternes EPD, som gør det mindre tidskrævende at udføre LCAbyg-beregningen. Med fordel kan LCA-beregningen allerede anvende import filerne i de indledende designfaser og sikre de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg.
EPDer og LCAbyg import filer for vores produkter kan frit downloades under hvert produkt, som har en EPD.
Lindabs porte understøtter DGNB-certificeringen
Siden 2017 har vi udarbejdet EPD’er på alle vores porte. EPD er forkortelse for Environmental Product Declaration og er et produkts miljødeklaration. EPD’erne på vores porte dokumenterer deres samlede miljømæssige egenskaber, og giver dig et samlet overblik over vores portes klimaftryk.
EPD’er gør det let for rådgiverne at sammenligne klimaaftrykket for vores porte med andre løsninger, og det er mere gnidningsfrit at gennemføre DGNB-certificeringer, da alle relevante data fremgår af deklarationen. Denne proces bliver kun endnu nemmere, hvis du anvender BIM-objekter af vores porte, da de indeholder produktspecifikke data, som både Revit og Archicad kan håndtere.
EDP’erne sikrer dig et holistisk design, der tager højde for en lang række aspekter. For vores eget vedkommende giver de os et fingerpeg om, hvordan vi løbende kan blive endnu mere innovative i vores produktudvikling.
Vores EPD’er er din garanti for tredjepartsvertificeret dokumentation af vores portes klimaaftryk.
Sådan understøtter porte fra Lindab DGNB-certificeringer
DGNB er det mest udbredte certificeringsværktøj for bæredygtigt byggeri i Danmark, og da EPD’er indgår som en del af LCA-beregningen, er de derfor også en integreret del af DGNB-certificeringen. I forbindelse med DGNB-certificeringer evalueres et byggeri ud fra seks hovedområder: Miljømæssig (ENV), økonomisk (EC0) og social (SOC) kvalitet, der alle vægter med 22,5%. Teknisk kvalitet (TEC) vægter med 15% og proces kvalitet (PRO) med 12,5%, mens områdets kvalitet står for de sidste 5% af certificeringen. Der er en række underkriterier for de respektive områder.
Porte fra Lindab adresserer en lang række af DGNB-kriterierne:
98% genanvendelige og energivenlige
Vores porte er produceret af materialer, der ikke resulterer i afgasning af farlige stoffer, og de bidrager således til et sundt indeklima (SOC 1.2 og ENV 1,2). Lindab porte er 98% genanvendelige og deres cirkulære egenskaber gør det let at adskille og genanvende de enkelte bestanddele. Hermed understøtter vores porte principperne i den cirkulære økonomi (ENV 1.1, ECO 1.1 og TEC 1.6), og endeligt er vores porte udviklet for at nedbringe energiforbruget i byggeriet ved at være tætte og velisolerede (SOC 1.1 og ENV 1.1).
Sundt indeklima og en verden af designmuligheder
Porte fra Lindab adresserer en række sociale kriterier. Muligheden for naturlig ventilation bidrager til et godt indeklima og termisk komfort (SOC 1.1 og SOC 1.2), mens de designmæssige egenskaber giver mulighed for udsyn og dagslys, der skaber et godt miljø og nedsætter behovet for elektrisk lys (SOC 1.4 og ENV 1.1). Lindab porte giver niveaufri adgang og understøtter hermed universelt design med let adgang for alle (SOC 2.1).
Tredjeparts verificeret
Vores tredjeparts verificerede miljødeklarationer er din garanti for, at vores porte lever op til en bredt funderet tilgang til byggeriets krav, ligesom de mange tilpasnings- og designmuligheder resulterer i en høj grad af designfrihed (TEC 1,8). Vores udførlige monterings- og vedligeholdsvejledninger er din garanti for en enkel byggeproces samt god drift og vedligeholdelse (TEC 1.5 og PRO 1.5).