En virksomhed er ikke bedre end de mennesker der er i den
Udvikling og produktion af vores produkter stiller krav til den enkelte Lindab-medarbejder om at sikre høj kvalitet i alle faser, altid at arbejde for kundens succes og ikke mindst være med til drive vores grønne omstilling og bæredygtige udvikling.
Tiden flyver som bekendt i godt selskab. Derfor er vi rigtig glade for, at vi har mange jubilæer i Lindab, da det viser, at det er lykkedes os at skabe en arbejdsplads, hvor ansatte trives ─ både fagligt og personligt – og vælger at blive hos os i lang tid. Som arbejdsgiver møder vi den enkelte medarbejder ud fra en helhedsbetragtning, så der er god balance i vores ansattes arbejds- og privatliv. Det betyder, at vi bestræber os på at møde vores medarbejdere, hvor de er, og vi indgår ofte særlige aftaler ud fra, hvilken livsfase vores ansatte er i, så vi bedst muligt kan tilgodese deres individuelle behov.
En god arbejdsplads
I Lindab ønsker vi, at behandle alle mennesker lige uanset køn, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering, alder eller andre årsager til forskellighed. Vores ligestillingspolitik skal også fremme lige muligheder for den enkeltes udvikling, ansættelse og sund kombination af arbejds- og familieliv.
Gennem dette arbejde øger vi tilliden til hinanden og nedbringer risiko for chikane, mistrivsel og mobning.
Læs hvordan vi er en god arbejdsplads og om vores samarbejde med Great Place To Work her.
Vi prioriterer engagementet hos vores medarbejdere, som kan søge sponsorpenge til deres lokale forening, hvis de selv yder en frivillig indsats. Derudover er der sponsorater, som giver adgang til begivenheder til glæde for vores medarbejdere.
Ved store landsindsamlinger bakker Lindab ofte op ved at bidrage med et beløb, der svarer til det vores medarbejdere selv bidrager med. Derved sikrer vi både et godt sammenhold og stolthed over vores fællesskab.
Vi stræber efter at skabe værdi for vores interessenter ved at opfylde behovene hos vores kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, hvor vi driver forretning. Lindabkoncernen værner om klimaet på lang sigt ved at påtage sig ansvaret for den verden, vi overdrager til de kommende generationer. Vi forenkler byggeriet og tilbyder vores kunder de bedste produkter og løsninger med fokus på det sociale og produkternes livscyklus. Vores ambition er at udvikle produkter og løsninger, der bidrager til, at byggebranchen bliver mere energieffektiv og miljøvenlig.