Great Place to Work 2024
Lindab er en af Danmarks bedste arbejdspladser
Hos Lindab er vi stolte over, at Great Place to Work i seks år har kåret os som en af Danmarks bedste arbejdspladser (2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2024).
Anerkendelsen glæder os, da vi hos Lindab bestræber os på at være en arbejdsplads, hvor alle vores medarbejdere møder glade ind på arbejde og dagligt bidrager til et fællesskab, vi kort og godt beskriver som Lindab-ånden.
På det faglige plan betyder det blandt andet, at vi arbejder aktivt for at skabe et sundt indeklima og forenkle opførelsen af bæredygtige bygninger.
At vi stræber efter at designe brugervenlige, innovative produkter og løsninger, samtidig med at vi sikrer effektiv logistik og tilgængelighed.
Men det er også et mind-set, som går hånd i hånd med Lindab-ånden. Det handler nemlig også om, at vi internt gør os umage og hele tiden bestræber os på at have en virksomhed med glade medarbejdere, som trives i hverdagen.
En god arbejdsplads for seniorer
Vi er meget glade og beærede over at vinde i kategorien Danmarks bedste arbejdsplads for seniorer i 2021 og være nomineret i 2024, da vi gerne vil afspejle samfundet og være rummelige i forhold til både køn og alder. Det er vores erfaring, at forskellighed giver en god og dynamisk kultur, og derfor ansætter vi gerne seniorer med erfaring og tyngde,” fortæller Mark Bailey, HR-chef i Lindab A/S og fortsætter:
”Anerkendelsen fra Great Place To Work gør os utroligt stolte og styrker vores tro på, at vi også fremover kan fastholde, udvikle og tiltrække de bedste medarbejdere.”
Det handler om mennesker
Den menneskelige kontakt er afgørende for kundernes oplevelse af Lindab. Derfor er det helt afgørende med tilfredse medarbejdere, der sikrer, at vores kunder får personlig og professionel hjælp - uanset om det handler om salg, levering, bogholderi eller service.
Tiden flyver som bekendt i godt selskab. Derfor er vi rigtig glade for, at vi har mange jubilæer i Lindab, da det viser os, at det er lykkes at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives - både fagligt og personligt – og at de vælger at blive hos os. Så tak til Great Place to Work, der for tredje år i træk anerkender vores arbejde med at skabe en god arbejdsplads – ja faktisk en af Danmarks Bedste Arbejdspladser.
At optræde som en pålidelig og etisk forretningspartner og opfylde vores kunders, leverandørers og andre partneres forventninger, har altid været nøglen til Lindabs succes. I denne kontekst spiller vores Etiske Kodeks og Lindabs kerneværdier en afgørende rolle med hensyn til at fastlægge og definere vores adfærd og aktiviteter.
Great Place to Work certificeringsprogram
Great Place to Work er en verdensomspændende analysevirksomhed der specialicerer sig i at certificere virksomheder ud fra medarbejderundersøgelser og kulturanalyser og benchmarke virksomheder udfra visse kriterier.
Great Place to Work certificeringsprogrammet er baseret på medarbejderundersøgelser og kulturprofiler.
Dermed er det både medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen, samt en vurdering af arbejdspladsens organisations- og lederpraksis, der ligger til grund for certificeringen.
Kriteriet for at blive Great Place to Work® certificeret er:
- Et gennemsnit på 70% i hver af fem givne dimensioner i undersøgelsen
- En kulturprofil score på 50%
Certificeringsprogrammet er det første og eneste, som både er baseret på medarbejdernes oplevelse af arbejdspladsen og på en evaluering af den enkelte arbejdsplads' interne ledelses- og organisationspraksis.
Certificeringsforløbet bidrager med indsigt i egne styrker og indsatsområder. Som en del af forløbet vil Great Place to Work analysere jeres resultater og give konkrete anbefalinger til jeres arbejde med at øge graden af tillid mellem ledelse og medarbejdere.
< Pressemeddelelse 1 >
< Pressemeddelelse 2 >
< Pressemeddelelse 3 >